Klean Book Lounge

Der er åben for tilmelding og stadig ledige pladser — næste runde Klean Book Lounge starter 28. januar 2021

En bogklub og et netværk for ledere med interesse i samspillet mellem mennesker, teknologi og forretning.

En bogklub… virkelig?

Kampen om vores opmærksomhed stiger i takt med graden af digitalisering. For mange af os betyder det en række hurtige skift mellem alt for mange kanaler i løbet af en dag. Det skaber forstyrrelser og flytter konstant fokus. Bogen er et fysisk medie, som kræver opmærksomhed over længere tid.

Det kan virke besynderligt, at et digitalt bureau som os, vil bruge krudt på en bogklub, hvor den fysiske bog er omdrejningspunktet for et fællesskab. Men vi tror på, at potentialet for at udnytte det digitale til at skabe et bedre samfund og et mere meningsfyldt arbejdsliv, kræver et nærvær og en dialog, som et bogklubfællesskab rent faktisk kan være med til at skabe.

Mød spændende forfattere og udvid din horisont og dit netværk

Et medlemskab af Klean Book Lounge tegnes for én sæson ad gangen. Typisk vil der være 4 bøger på programmet som én af gangen er omdrejningspunktet for vores netværksmøder, der ligger ca. en gang i kvartalet. Bøgerne læses på forhånd så vi kan diskutere dem sammen, når vi mødes. I samarbejde med bogens forfatter faciliterer Klean en dialog om bogens temaer og baggrund - enten ved en fysisk tilstedeværelse i vores Lounge hos Klean eller via et onlinemøde (ved udenlandske forfattere). Udover et let traktement og et lille glas, tilbyder vi lækre rammer på toppen af Aarhus Ø med masser af udsyn, højt til himlen og plads til debat og vidtrækkende tanker.

En hverdag i 2020 byder på mange udfordringer - få inspiration til at tackle dem

Alle bøger har både et lokalt og globalt udsyn og er nøje udvalgt på baggrund af deres samfundsrelevans og nutidens tendenser. Klean slår temaerne an og i første sæson kommer vi til at centrere os om Lederskab, Design, Personlig udvikling og Fremtidens spilleregler og teknologi.

Futurist, journalist og økonom

Stefan Hyttfors

Stefan Hyttfors er en svensk futurist og succesfuld forfatter, der er særligt berømt som keynote speaker, hvor han kombinerer hans fortid som fotojournalist og økonom i kraftfulde, visuelle foredrag. Hyttfors er optaget af, hvordan innovation, digitalisering og disruptive teknologier påvirker vores verden og dens sociale problemer. Han tror på, at digitalisering og netværksteknologier har fremhævet ulighed i verden og det uholdbare forbrug af ressourcer.

Yoga for leaders

I den bredt anerkendte 'Yoga for leaders' giver Stefan Hyttfors et unikt perspektiv for forståelse af, hvordan hastigheden af nye teknologier vil afstedkomme en tsunami af ændringer der aldrig før er set i menneskets historie. Hyttfors trækker på ideen om yoga-filosofi og hvordan vi kan beherske sindet mod forstyrrelser for at hjælpe ledere med at tackle fremtiden for disse (disruptive) forandringer.

Han væver avanceret teknologi sammen med gammel indisk filosofi for at øge virksomhedsledernes forståelse af, hvordan alt hænger sammen, og hvordan aktuelle problemer på makroniveau og eksponentielle teknologier vil ændre verden. 

Fyrrig fremtidsforsker og foredragsholder

Anne Skare Nielsen

Anne Skare Nielsen siges at være en af Skandinaviens – ja faktisk verdens – førende fremtidsforskere. Anne er uddannet biolog og kandidat i statskundskab, har været medlem af Etisk Råd og er medforfatter på en lang række bøger. Hun driver Universal Futurist sammen med Henrik Good Hovgaard med det formål at sparke til fremtidsdåsen efter devisen "Smart has plans, stupid has stories". Med hendes enorme energi og store viden indenfor radikal forandring og transformation, er hun et oplagt valg som del i vores Klean Book Lounge.

Fremtidssans

"Fremtidssans" er en manual til fremtiden, en slags gamer manual, hvor du lærer at forudse din egen fremtid, skabe dine egne spilleregler, og hvor du kun kan vinde, når de andre også vinder.

Du vil lære at tænke som en fremtidsforsker og futurist: kunne spotte trends, tænke i scenarier, sortere i kaos og navigere i fremtiden. Og få andre med på din rejse ind i fremtiden. Det lyder vildt, men vi lover, at du efter at have læst denne bog, bliver den, der gør verden bedre.

Phd, organisationspsykolog og lederudviklingskonsulent

Lotte Svalgaard

Lotte Svalgaard er uddannet cand.psych. på Københavns Universitet med speciale i organisation og en efterfølgende erhvervs-PhD. Lotte har stor erfaring indenfor ledelsesudvikling. Hendes helt store motivation ligger i, hvordan vi som medlemmer i organisationer bliver endnu bedre til at finde sprog for og italesætte det irrationelle, det uforståelige, det ubevidste og det emotionelle på en måde, så det møder mere lydhørhed og mindre forsvar.

Elefanten i rummet

"Elefanten i rummet" handler om det vi mærker og ikke handler på.

Vi kender det alle sammen. Vi sidder i en gruppe eller til et møde og diskuterer et emne eller en problematik. Men nedenunder diskussionen kører en undertekst, som ingen af de tilstedeværende sætter ord på.

Dette fænomen er et eksempel på  'elefanten i rummet': Den mærkes af de fleste, den går i vejen og bliver svær at arbejde med, hvis ingen peger på den og siger: 'Dér er den. Lad os kigge på den og se, hvordan vi kan få den til at fylde mindre.'?

I "Elefanten i rummet" viser Lotte Svalgaard, hvordan elefanten bør behandles, til gavn for både arbejdsglæde, kreativitet og produktivitet.

Designer, forfatter og kunstner

Alan Moore

Som forretningsinnovator er Alan Moore’s mål at gøre enhver virksomhed så smuk, som de potentielt kan blive. Alan tror, at alle virksomheder kan få succes ved at opdage deres egen unikke skønhed. Hans motivation er at ændre den måde, folk tænker deres forretning på og den fysiske kontekst, der omgiver den. 

I årenes løb har Alan rådgivet, undervist og arbejdet med flere førende virksomheder på tværs af seks kontinenter. Han har designet alt fra bøger til virksomheder og har hjulpet både store globale virksomheder og startups med at finde deres fødder. 

Do Design

Alan Moore’s tilgang er baseret på hans egen bog, "Do Design". Han peger på skønhed som ramme for livet - et filosofisk udgangspunkt, der gør det muligt for os alle at blive bedre mennesker, bedre ledere og bedre skabere af ting, der betyder noget. Og i sidste ende at skabe smukke virksomheder, der er bæredygtige og rentable.

Fordyb dig i Klean Book Lounge

En moderne bogklub for ledere. Opstart 28. januar 2021.

Introduktionstilbud 1295,- ex moms (normalpris 2250,-). Så snart du er tilmeld afsendes første bog til dig.

Du får:

  • Fire velskrevne, samfundsrelevante bøger leveret til døren
  • Netværksmøde faciliteret af Klean i samarbejde med forfatteren, med diskussion af bogens tema
  • Fleksibel deltagelse i Book Lounge møder hos Klean eller via en online kanal
  • Et bogklubfællesskab med videndeling på tværs af brancher

Ja tak! Jeg vil gerne tilmelde mig Klean Book Lounge - kontakt mig venligst

Skriv dine informationer

* obligatoriske felter