Skræddersyede Ecommerce løsninger

Digitale løsninger baseret på verdens største Open Source platforme

Den rigtige E-commerce løsning for dig er tilpasset hele din virkelighed. Det er en løsning, du kan vokse i, og som øger din omstillingshastighed. Den forbinder dig med dine kunder og styrker både kundeoplevelsen og dine interne processer. Der er mange grundlæggende ligheder mellem E-commerce løsninger. Vælger du et standardprodukt, må du tilpasse din forretning til teknikken. Vælger du i stedet en skræddersyet løsning, understøtter den din forretning. Det skræddersyede udgør måske kun en lille del af den samlede løsning, men det gør den store forskel.

E-commerce er andet og mere end blot at sælge en vare på nettet.

Websites og E-commerce løsninger er blot ét element i den samlede kunderejse, hvor f.eks. fysiske butikker og kørende konsulenter er andre elementer. Kundens ordre kan placeres i mange forskellige sammenhænge. Vi betragter derfor også websites, som udstiller varer uden at tilbyde online køb, som E-commerce løsninger. Ofte er disse websites baseret på E-commerce platforme, hvor man blot ikke har aktiveret online køb.

Udvikling i Open Source platforme 

Klean udvikler Ecommerce du kan vokse med baseret på Open Source platformene Magento, Ucommerce og Woocommerce. De er alle kendetegnet ved at have en del basisfunktioner og ved at kunne tilpasses din forretningsbehov. Hvilken løsning der passer til din forretning afhænger af en række faktorer. Se hvordan du vælger platform.

E-commerce løsninger til B2B og B2C

Vi udvikler både B2B og B2C E-commerce løsninger. Vi udvikler løsninger med- og uden købsflow, løsninger hvor kunden selv designer sine varer, løsninger med NemID & abonnementsbetaling og løsninger med kundespecifikke sortimenter og priser. 

Du har brug for nogen, som kan gøre det komplekse enkelt.

Der findes en række billige standard E-commerce produkter på markedet, med basale skabeloner og standard-funktioner til en lav pris. Men er din forretning, dine varer eller ydelser bare en smule komplekse, har du brug for en digital platform som understøtter kompleksiteten. 

Det kunne f.eks. være, at:

  • du sælger komplekse varer, som kunderne selv skal sammensætte online
  • du sælger noget, som er afhængigt af eksterne data, f.eks. rejser
  • du sælger varer eller ydelser på abonnement
  • dit sortiment og dine priser er kundespecifikke
  • du ønsker at kreditvurdere kunder, inden de kan afslutte et køb
  • dit salg kræver en underskrift på kontrakt
  • du sælger forskellige sortimenter til forskellige markeder
  • du ønsker at tilbyde dine forhandlere digitale whitelabel løsninger
  • du har brug for at anvende data på tværs af forskellige systemer
  • din forretning vokser hele tiden, og du vil gerne være sikker på at kunne skalere i mange retninger

Vi har udviklet E-commerce løsninger til alle disse scenarier siden 2008, og er vant til kompleksiteten. Netop fordi vi forstår kompleksiteten til bunds, er vi gode til at udvikle enkle og driftsikre løsninger. Ligesom vi er gode til at oversætte kompleksiteten til noget, du er komfortabel med at træffe beslutninger ud fra.

Integration mellem E-commerce og andre systemer

Den moderne E-commerceplatform henter og deler data med andre systemer. Findes der ikke en standardintegration på markedet, udvikler Klean en integration, som passer til din forretning.  De typiske integrationer er mellem ERP og E-commerceplatform, mellem CRM og E-commerce platform, mellem PIM og E-commerce platform og mellem CMS og E-commerceplatform. Klean integrerer også til eksterne data, f.eks. Amadeus rejse-data, NemID, Kreditgodkendelse, åbne offentlige data og meget andet.

Digitale løsninger, som kombinerer E-commerce og CMS platforme.

E-commerceplatforme er rigtigt gode til varer, kategorier, kunder, ordrer, rabatter, fragt mm. Men de er typisk ret begrænsede, hvis man har meget indhold i form af tekst, billeder og video mm. Derfor er kombinationerne Magento/Wordpress, Ucommerce/Umbraco og Woocommerce/Wordpress stærke løsninger, hver især.

Dansk udvikling fra start til slut

Hos Klean tror vi på, at vi skaber de bedste løsninger, når vi arbejder sammen. Det betyder at vi sidder sammen med vores kunder og finder den bedste løsning. Derfor sidder designere, udviklere og projektledere i Danmark, og vi kommer gerne på besøg.

Den agile E-commerce løsning øger din omstillingshastighed

Dine kunders krav ændrer sig, dine konkurrenters tilbud ændrer sig, og din forretning udvikler sig. Omstillingshastighed er en væsentlig konkurrenceparameter. Den agile E-commerce platform består af en række komponenter, som hver især er gode til én ting. Det øger din omstillingshastighed, fordi det er hurtigt at udvikle en ny komponent med én funktion, og det er hurtigt at udskifte komponenter med nye, forbedrede komponenter.

For blot 10 år siden var integrationer mellem digitale platforme komplicerede, og derfor dyre. Det var en af årsagerne til, at mange organisationer valgte licens-tunge E-commerce løsninger, som kunne håndtere ‘alt’. Men omkostningen ved at kunne ‘alt’ er desværre ofte, at ‘intet’ klares rigtig godt.

I mellemtiden er der opstået nye standarder for integrationer, og de fleste platforme er blevet mere integrations-venlige. Derfor udvikler vi idag platforme, som består af mange komponenter, som hver især er rigtigt gode til én eller få ting. Gevinsten er, at vi hurtigt kan integrere til nye teknologier efterhånden som forretningen skalerer - og at vi hurtigt kan skifte komponenter ud, når der kommer nye og bedre muligheder.

Denne agile platform passer rigtig godt ind i de fleste virksomheder. Det er blevet lettere (billigere) at omstille forretningen, og meget hurtigere at indføre nye services og produkter. Og risikoen for den samlede E-commerce forretning er meget mindre, når den består af mindre del-komponenter.

De fleste af de E-commerce løsninger vi udvikler består af 5-15 forskellige komponenter, som alle er integrerede til den bærende E-commerce platform (f.eks. Magento). Det er ikke ualmindeligt, at vi udskifter 2-5 af disse komponenter hvert år, fordi der kommer forbedrede komponenter på markedet.

Hent Kleans ebog: Ecommerce med hjertet.