Ord skaber virkelighed

En lille, hollandsk pige er på ferie og svømmer rundt i et badebassin. Her møder hun en lille, spansk dreng. Hun vil gerne lege med ham, så hun taler til ham. Han forstår ikke, hvad hun siger. Hun prøver at sige det igen, denne gang højere. Han forstår det stadig ikke. Hun bliver ved med at hæve stemmen og gentage ordene, men lige lidt hjælper det. 

Sagen er, at det ikke handler om, hvor højt hun taler. Det handler om, at hun skal kommunikere på en hel anden måde, hvis hendes ønske skal blive til virkelighed. 

Det lyder banalt, men mange virksomheder har samme problem som den hollandske pige. Ledelsen har en strategi, men der sker ingenting. Så er det lige meget, hvor mange gange de gentager sig selv. Det er de ansatte i virksomheden, der skal gøre strategien til virkelighed. Hvis de ikke har forstået strategien, så gør den ingen forskel. Så må ledelsen gøre noget andet. De må andre måden, de siger det på. 

Det er ord, der skaber virkelighed. Det er ord, der ændrer adfærd. Hvis man taler om ulykker på en arbejdsplads, får man ét billede i hovedet af virksomheden. Hvis man derimod taler om sikkerheden, får man et helt andet billede. Det er to sider af samme sag, men ordene påvirker os vidt forskelligt. 

Man kan tale sig til et bedre arbejdsmiljø – og det er simpelt. Det holdt Kjeld Zacho oplæg om på Klean Masterclass 2018.

Kjeld Zacho

“Ord skaber virkeligheder - hvordan finder man de rette ord til sin forandring?” Kjeld står og har stået i spidsen for organisationer, der er større end de fleste af os kommer til at arbejde med.