Af Frederik Jeppesen

Om at tænke med det man ikke ved

Noget af det sværeste er, at forestille sig verden som den ikke er. Vi som mennesker har en grundlæggende trang til at organisere og skabe mening i alt hvad der foregår omkring os.

Bagsiden er, at den heuristik løber med over i situationer hvor vi skal ny- og gentænke det etablerede. Vi ender med at tænke med det vi allerede ved så at sige. Vi begrænser vores mulighedsfelt inden vi går i gang, fordi vi er så forhippede på at sikre resultater og få noget bestemt.

På Klean Masterclass Hjerterum italesatte arkitekt og erhvervspsykolog Mette Milling lige præcis dette. I hendes virke oplever hun ofte, at folk er indkredsede på en bestemt løsning, allerede inden deres første møde med hende. F.eks. i idegenereringsfasen omkring interiør hvor folk hun møder, har en ofte ukritisk forventning om, at der i bestemte rum, skal være bestemte møbler - f.eks. en sofa. Det er der i udgangspunktet ikke noget fortænkt i, men hvad sker der, ifald det ikke er en sofa, der er brug for? Mette Milling eksemplificerede det igennem en folkeskole, der efterspurgte en sofa til en aula. Ved at diskutere slutbrugeren – eleverne - opdagede de sammen, at behovet egentligt var et sted hvor børnene kunne ligge i en bunke og nulre hinanden i håret. Med afsæt i behovet opdagede de, at løsningen dermed ikke kunne være en sofa. Det blev i stedet en kvadratisk fordybning i gulvet fyldt op med hynder og puder, hvor børnene kunne være, som børn er det bedst.

”Vi som mennesker har en grundlæggende trang til at organisere og skabe mening i alt hvad der foregår omkring os.”

Frederik Jeppesen

Gentænkning af det eksisterende er en proces som kræver input og sammenspil. Der skal introduceres noget andet eller uventet, før man kan bryde den etablerede tankeramme. Det handler ikke om at nå fra A -B hurtigst muligt, men om at turde være til stede i den ofte naturstridige og ubehagelige fase af åbenhed med en ro og en tro på at det kan lykkedes.


I Klean regi forfølger vi dette, ved at organisere projektteams der trækker bredt på de meget forskellige kompetencer, vi er sammensat af. Vores forskellighed gør, at vi er tvunget til at udfordre og diskutere det der hurtigt bliver taget for givet, fordi det er forskelligt for os. Vi tror på, at det giver den bedste proces, samt de mest værdiskabende løsninger for de mennesker der i sidste ende skal bruge dem.


Vi starter aldrig med hvad der skal bygges, men med hvorfor det skal bygges. Vi, som Mette Milling, prøver at adressere behovet i samspil med de mennesker der kommer til at skulle bruge det. Ved at sætte mennesker først, tror vi, at vi har den bedste forudsætning for at tænke nye tanker og forestille os verden som den ikke allerede er. Vi kommer ikke med et verdensbillede men udfordrer åbenheden så længe vi kan. Vi kalder det mennesker før teknologi.