Af Ole Østergaard

HR og Digital ledelse: Åbenhed er en hjertesag 

Du kender det. Du har sovet lidt dårligt, morgenrutinerne spillede ikke helt, mælken var sur, og det trækker op til en virkelig lang dag på arbejde. Ud i bilen og afsted - trods alt. Så tænder du for bilradioen, der spiller det der nummer. Den der sang, som sender dig et helt andet sted hen. Måske tager du dig selv i at skråle med. Det var utænkeligt for et kort øjeblik siden. Nu er der en helt anden energi. Musik kan transformere din stemning og din energi. Fra gnaven og presset til rummelig. Fra energifyldt til tænksom og melankolsk. 

Klean arbejder med digital transformation. Findes der en transformerende ingrediens i digitaliseringsprojekter? Du tænker, digitalisering er for komplekst, til at man kan pege på bare en ingrediens. Enig - så lad være med at tænke for meget lige nu. 

For jeg tror, der er et fællestræk, som adskiller de vellykkede projekter fra de mindre vellykkede, når vi måler på den værdi, projektet forventede at skabe. En ingrediens der forenkler og skaber kollektiv retning og forståelse. En ingrediens der f.eks. forstår, hvornår høj hastighed er altafgørende, og hvornår den er direkte skadelig.

ÅBENHED

Det kan være, analysen allerede er gået i gang i dit hoved. Jamen det er jo bare det samme som tillid, og Luhmann skrev allerede i 60’erne noget meget indviklet om, at tillid reducerer social kompleksitet. Måske er du også i gang med at google åbenhed og har fundet 5 gode tips til lederen, der gerne vil være mere åben. 

Men prøv bare lige et øjeblik at trykke på pause

Se på din egen erfaring. Se på den digitalisering, der lander på siden af virksomheden uden effekt på forretningen over for den digitalisering, der lynhurtigt integreres og skaber værdi. De gode samarbejder over for de mindre gode og ofte dyrere. For mig at se går åbenhed igen. I tæt samspil med intentionen bag samarbejdet og projektet. Hvorfor er vi med i det - hvorfor gør vi det, vi gør?

I forhold til intentionen så læste jeg for nylig, at bæredygtig virksomhed handler om, at virksomheden bidrager med mere til det livssystem, den er en del af, end virksomheden tager fra det. Det støtter jeg. Jeg tror også, at tilgangen med 'at bidrage' åbner, hvorimod 'at tage’ lukker i et samarbejde. For mig at se er der en lige linje til en Ted Talk med musikeren Teitur. Det er en ultrakort tale mellem to numre, han spiller. Hans pointe er, at sang handler om at dele og give. Hvis du er der for bifaldet, er du der ikke for give, men for at tage. Det handler med andre ord om intentionen bag din optræden, dit arbejde. Ifølge Teitur bag hvad som helst - ikke bare musik. Også din servering, din produktion, dit arbejde, vores digitale konsulentarbejde, tænker jeg. 

Eksperter er enige om, at mindset er det sværeste ved digital transformation. Nogen siger 'åbent sind, åbent hjerte'. At det hænger sammen. At vejen til et åbent mindset går gennem hjertet. Åbenhed er en hjertesag. Det tror jeg på - og ja, det er svært. Som bl.a. den zenbuddhistiske munk Thich Nath Hanh er citeret for: "Den længste rejse, du nogensinde sinde kommer til at tage, er de 18 tommer fra dit hoved til dit hjerte”. 

Klean kører om lidt vores Masterclass på 4. år. Det har fra starten været ambitionen at inspirere til at være i omstilling. Jeg startede det i erkendelsen af, at menneskelig tænkning (mindset) flytter sig meget langsomt og derfor netop er det sværeste. Men også at transformation jo ikke slutter. Man skal lære at være i konstant proces. Jeg synes stadig vi tænker og handler, som om der er en målstreg. Og mange mennesker tænker i systemer, og som om vi skal implementere et system, og så har vi overstået transformation. Som jeg ser det, handler det mere om at kunne etablere en åben proces og handle med hjertet. Jeg er overbevist om, at hvis du vil sætte så meget fart under din digitale transformation, som mange mener er nødvendigt, så er noget af det mest effektive, du kan gøre, at pejle nogle hjertekvaliteter og intentionen bag enhver handling. Kultiver åbenheden i organisationen. 

"Jamen det er jo noget blødt fnidder”. Nej nej - nu kører autopiloten igen. Det er benhård forretning. Vi er bare ikke så vant til at arbejde med det som forretning, som hård bundlinje.

Klean har bl.a. haft erhvervspsykolog Lotte Svalgaard (forfatter til “Elefanten i rummet”) med på Klean Masterclass og BookLounge. Hendes forskningsdesign anvender bl.a. tegninger som metode. Det er en kraftfuld metode til at få adgang til følelser, der endnu ikke er sat ord på, siger hun. Lotte skriver:

“Jeg beder deltagerne om at tegne to fremtrædende situationer. En hvor de handler, på det de mærker, og en hvor de ikke handler på det, de mærker. Når jeg kigger på tværs af data og stiller mig selv spørgsmålet: Hvad karakteriserer tegningerne fra henholdsvis den ene og den anden kategori, ja så træder der nogle ret markante træk frem. De tegninger, der gengiver situationer, der ikke bliver handlet på, er komplekse, detaljerede og flerlagede. De tegninger, der gengiver situationer af handling, er det diametralt modsatte: De er enkle, simple og entydige og bliver ofte beskrevet som banale eller trivielle med få, uafklarede situationer. Ofte bliver der i tegningerne talt til en ‘lav risikovurdering’ enten i en form af følelse af ligeværd og en fælles opfattelse eller i form af en vis følelse af kontrol over agendaen.

Følelsen af at være behøvet og værdsat træder også ofte frem i tegningerne. …. Et udtalt behov er lettere at genkende, lettere at opfylde og ligger langt fra potentielt truende situationer eller relationer…. Det giver os pejlemærker og retning, ligesom det gør det væsentligt lettere at validere, at vores bidrag faktisk er værdsat af andre."

Nu ved jeg ikke, hvilke omstilinger og projekter, du har været ude i. Men mange af de ting, Lotte nævner, som karakteriserer tegninger, hvor man ikke handler (er åben), ligger snublende tæt på det, mange oplever som svært i digital omstilling: Ingen pejlemærker, ingen fælles retning, svær prioritering af indsatserne og angsten hos den enkelte for at blive overflødig (være forkert, dum eller noget andet). Men det sjove er, at ligesom citaterne fra Einstein om, at vi ikke kan løse et problem med den tænkning, der skabte den (hvorefter vi arbejder videre i samme rille), ja så bliver det en indforstået undskyldning for, at vi ikke kan finde retning, se målet, se helheden, prioritere indsatsen osv. Nå ja - det er jo sådan, det er.

Systemer er måske nok komplekse. Men når de ellers virker, så gør de det, man beder dem om. Så i stedet for at blive enige om, at mindset og kultur er en vanskelig barriere og gøre, hvad vi plejer, så lad os i stedet arbejde på at fjerne den undskyldning og skabe betingelserne for at dele alle vores betragtninger, usikkerheder, manglende teknologiske indsigt, frygt for at blive overflødige og i høj grad også dele gode ideer, forslag, pludselige indskydelser mmm. Skab et transformerende rum til mennesker. 

Mennesker er, så vidt jeg kan se, blevet præget til at tænke og handle som systemer og i systemer. Men vi er ikke systemer, og blikket for mennesket forsvinder i systemtænkning (sygehusene kender efterhånden kun sygdommen og symptomerne - ikke patienten (udtalt af overlæge - altså en fra systemet)). Helheden er væk. Der er ikke noget, der binder sammen. Så er kultur selvfølgelig en barriere. Er det ikke en del af definitionen på kultur, at den binder os sammen?

Her kunne i digitalisering være en fremtrædende og transformerende rolle for HR, som traditionelt heller ikke tager del i kultur/mindset (åbenhed), men laver uddannelse i systemer i forbindelse med udrulningen af dem i organisationen. 

Hvis vi vil transformere, skal vi have helheden tilbage. Vi må mere målrettet vende det her rundt. Jeg mener roligt, vi kan tjekke op på vores intention, begynde at betragte åbenhed som en transformerende faktor og digitalisere med hjertet forrest. Uden alt være frelst synes jeg, de fleste kommer for at få værdi - ikke for at give og skabe værdi.

Og jeg er enig med den lille zen-mand - hovedet kan mange gange kun lige skimte hjertet i horisonten.