Hæmmer overforbrug af data vores sanser?

Hvad har de senere års ekstreme fokus på data i alle livets aspekter gjort ved os som mennesker?

Klean Masterclass har i år indtil videre haft besøg af Jesper Nordin fra Aarhus
Symfoniorkester, arkitekt Mette Milling, UX ekspert Trine Falbe og Anders Cederholm, der som kunstinteresseret står bag bl.a. ArtBoost.

En ting går på tværs af deres indlæg og den efterfølgende dialog: Vi mennesker har
efterhånden meget svært ved at give os hen til den rene oplevelse og tro på det, vi sanser. Kunstens, musikkens, æstetikkens essens og mulighed er vel bl.a. at bringe os i kontakt med vores menneskelighed. Derigennem at bringe os i kontakt med hinanden. Det er på alle måder vigtigt. Boston Consulting Group (BCG) taler om, at imagination og empati og menneske til menneske kontakt bliver altafgørende det næste årti. Paradoksalt i sig selv set i lyset af, at vi kommer ud af det, der var blevet spået til at være dataenes årti.

Men jeg står efter de seneste Masterclasses tilbage med, at de kvaliteter har trange kår. Vi efterspørger data som aldrig før. Vi vil have dokumenteret kunstens effekt på arbejdsmiljøet, vi vil gerne forstå den klassiske musik, inden vi lytter, og skal man sælge en indretning, så skal business casen for trivsel være på plads, inden man går i gang.

Det ser ud, som om vi vil have styr på effekten før oplevelsen. Det er sådan set i sig selv opskriften på fravær i stedet for nærvær, som jeg ser det. Vi ender i vores hoveder i analyse - sanser mindre.

Kan det være en af grundene til, at vi har den udfordring, Steen Hildebrandt for nyligt pegede på - at økonomisk bundlinje i stadig højere grad er blevet et mål i sig selv i stedet for at skabe forretning båret af ordentlighed, sunde værdier og etik, som så kan føre til økonomiske resultater?

Økonomi er et simpelt og primitivt mål. Data som er lette at aflæse. Har vi svært ved at forestille os andre og mere bæredygtige veje, fordi effekten ikke umiddelbart kan dokumenteres? Trine Falbe taler om etisk design overfor bl.a. persuasive design. At design af produkter baseret på langsigtet værdi ikke behøver et element af overtalelse eller måske ligefrem snyd for at skabe resultater - for at kunne sælges.

Karl Ove Knausgård beskriver i bogen “Så megen længsel på så lille en flade” hvordan Edvard Munchs ambition bl.a. var at nå lærredet med sin pensel før tanken. Hvordan han helt i modsætning til dokumentationen søgte inspirationen i rummet før tanken. Den rene impuls. Den søgen er i sig selv selvfølgelig en mulig blokering for at nå det. Men kunst skabt fra det sted bliver vi påvirket af. Den kan ikke masseproduceres.

Den integritet, kvalitet, flid, dybde, refleksion findes rigtig mange steder i det, som rammer os og åbner for nye muligheder. Det vi kalder inspiration. Det emotionelle. Hvis vi mærker det - sanser det. Og der er ingen genvej. Ingen smarte løsninger til det, som virkelig flytter noget.

Kan vores overforbrug af data have ført os hen, hvor vi glemmer at sanse? De fleste overforbrug er usunde. Trine Falbe talte om dataliderlighed. Det er hård kost, men når man hører, at der skal målinger til at vise mennesker, at det er sundt med en tur i skoven, at omgive sig med kunst eller lytte til klassisk musik, så er vi måske allerede ude på overdrevet. Det, vi kalder kultur, er noget vi deler, og som binder sammen. Vi ved jo godt, at det er kritisk, hvis ikke der er fuger, når man bygger et hus.

Min meditationslærer sagde ofte, at “meditation er en erfaringsvej. Det er meget let at blive klog på meditation, men langt sværere at sætte sig ned i stilhed, erfare og erkende”. Han negligerede bestemt ikke hjerneforskningen, der dokumenterede det. Det bekræftede blot erkendelserne.

Det er en helt anden og i mange sammenhænge ret afgørende vej rundt om busken.

BCG har lavet forskning, der med data dokumenterer noget andet, vi også godt ved. At vi kun tager 2/3 af et hverdagssprog med på arbejde. Den sidste tredjedel er rimeligt afgørende for et menneskeligt velbefindende og kreativitet og innovation iøvrigt. Kærlighed, leg, følelse, eftertanke eller refleksion. Har du brug for data for at vide det?

Paradoksalt nok er menneskelig refleksion det, som rykker mest ved den datascience, vi bedriver i Klean. Det passer så iøvrigt fint med, at teknologier og data er udfordret, når det gælder ‘kontrafaktisk tænkning’. Det, som ikke er, men som kan blive.

Det lover jo sådan set på mange måder godt for at være menneske i en verden med stadig mere teknologi.

Men hvis teknologien skal hjælpe og støtte os i at blive stadig mere menneskelige, tror jeg, vi skal værne om helt grundlæggende menneskelige værdier, som vi kan mærke. Empatien og den gode mavefornemmelse.

Vi skal passe på, at den evne ikke forsvinder i jagten på data, som kan dokumentere, at den faktisk er vejen til en mere bæredygtig verden.

For så er vejen til den verden pludselig blind.