Bumletoget og forandringsrummet

Forestil dig dine vaner som et metronet. Metroen kører, den rammer et stop, og her gør den, som den plejer. Det er ikke langt fra, hvordan hjernen fungerer. Når din chef på arbejdet har en opgave til dig, som du har indfriet mange gange før, finder du løsningen på opgaven i din hukommelse, og derfra løser du opgaven, som du plejer. Dette metronet, disse vaner, er et stort gentagelsesrum. Vi gør, som vi plejer.

Udfordringen for mange virksomheder er, at mange opgaver, som metronettet støder på, ikke bliver løst til fem stjerner. Et eksempel er, når man sidder på kontoret og arbejder, og en kollega kommer hen og beder om ens hjælp. Der opstår en indre konflikt, fordi man ikke ved, hvorvidt man skal være den pligtopfyldende medarbejder eller den gode kollega. Vanen tager over, og man kommer til at sætte sig mellem to stole, hvor man både laver sin opgave og hjælper sin kollega - men begge dele halvhjertet. Resultatet bliver to-stjernet, fordi vanen er to-stjernet. Det er ikke optimalt.

Forandringsrummet frem for gentagelsesrummet handler om, at der for hver vane, der ikke er fem-stjernet, er et potentiale. Her er der noget, der aktivt kan gøres bedre. Måske det er den vane, der handler om modtagelsen af nye kollegaer. I den situation tager ens vane over, og gør som den plejer. Men måske den kan forbedres? 

Det kræver, at man opdager sin vane, og at man tør stige på bumletoget, selvom metronettet er det letteste. På bumletoget møder man et forandringsrum.

Thomas Vovemod afholder bl.a. forandringsdage for virksomheder. Han arbejder med, hvordan man kan tage en tur i forandringsrummet så tilpas hurtigt, at man når at komme hele vejen rundt om en vane fra start til slut for at ændre den handling, vanen munder ud i. 

På forandringsdagene tager virksomheder “hjernen rundt på 80 minutter”, der går ud på, at de stiger af metronettet og op på bumletoget.