Af Ole Østergaard

At ville 'tænke ud af boksen' er med til at fastholde dig i den

En ledelsessætning hedder: “Vi begriber med vores begreber”. Der er her indlejret et par udfordringer, som i vores tid bliver stadig tydeligere. For det første er den måde, du begriber på, ikke den samme som min. For det andet er enhver begrebsdannelse med til at fastfryse en virkelighed, der konstant ændrer sig, og når det gælder teknologi, ændrer den sig med stadig større hastighed.

Det bliver ekstra bøvlet, når vi dertil lægger, at mennesker identificerer sig med begreber, produkter og strukturer i organisatoriske net. “Vi er sådan nogle, der laver det og det på den og den måde, og min rolle er den og den”. Så bliver enhver forandring et angreb mod mig og min forståelse. I bunden af de strukturer sidder ofte en ledelse, som jo er en betydende del af nettet, men som kan have svært ved at se egen andel i det. Som en topleder i et netværk sagde til mig: “Jeg elsker forandring - bare jeg er i spidsen for den” - det lyder for mig som den sikre opskrift på stagnation.

I den verden jeg arbejder, bruger vi begrebet 'Digital transformation af virksomheder'. For mig betyder det en større, værdifuld forandring af måden, virksomheden arbejder på, og måske det den producerer baseret på teknologi over en vis periode. Nogle af trinene indebærer innovation - indskydelser, som bringer udviklingen videre i større eller mindre spring. Kernen i innovation er kreativt samspil - kultur.

Vi har været i dialog med lang række virksomheder de sidste måneder baseret på vores potentiale-RADAR. Resultaterne viser entydigt, at hovedudfordringen med digitalisering er at ændre kulturen. Hvorfor? Hvad er kernen i kreativt samspil?

Først og fremmest starter det jo ved dig og mig, tænker jeg. Os selv. Og som jeg oplever det, er kernen i kreativitet åbenhed.

Som jeg har skrevet i bogen “Stilheden kalder”, beskriver den ene af mine døtre, hvordan det er sjovest at tegne de gange, hun bare skal følge med i, hvad hånden laver. Jeg tror, alle kunstnere ved, hvad hun taler om. Jeg tror også, det er her vi finder årsagen til, at MIT har en afdeling, de kalder Lifelong Kindergarten. Det gælder om at bevare et åbent sind tættere på barnets.

Du kender også tilstanden. Der hvor du står i badet og pludselig får den ide, du har grublet over i dagevis. I et kort øjebliks åbenhed - kunne man kalde det. Eller som de fleste, der koder formentlig kender det - man vågner og har løsningen på en problemstilling, man har knoklet med. Alle kender det, for det er en naturlig og basal tilstand. Desværre oplever vi den som regel kun i korte glimt. Resten af tiden render vi rundt i vores egen boble af tanker, der for det meste er gentagelser. Modeller af virkeligheden, begreber og koncepter, som vi opfatter som ‘mig’ præget af det, vi har gået igennem på vej til at blive voksne. "Vi oplever ikke verden som den er, men som vi er", som nogen udtrykker det.

En ret menneskelig impuls vil være at forsøge at genskabe tilstanden, når vi oplever den - at jagte den. Det virker ikke. I meditation er det meget tydeligt, hvad mekanismen er. Forsøg at få den samme oplevelse af åbenhed, som du oplevede sidst - og den kommer ikke. Det er et slip, der er tale om. Du kan jo også prøve at gå i bad to gange i træk, og se om der kommer en god ide mere på højde med den første.

Kan man så overhovedet dyrke betingelser for den tilstand og dermed mere kreativ ideudveksling - en smidigere kultur? Der er i alle tilfælde pres på os for at få det til at ske, og det tror jeg er en del af svaret. Evolutionen byder det. Alle er enige om, at den teknologiske udviklings hastighed er eksponentiel, og at vi ikke kan tænke os til resultaterne.

Men den tilstand, vi taler om her, er tidløs og det rum, der opstår, er mere synkroniseret med virkeligheden eller flydende, om man vil. Otto Scharmer taler om at skabe fra fremtiden, i takt med at den opstår. Dali var klar over det - han lavede de kendte, smeltede ure. Einstein var klar over det. Han er citeret mange gange for at have sagt, at et problem ikke kan løses med den samme tankegang, som det er skabt af. Vi citerer ham, men jeg tror, få tager skridtet videre - til rummet der kan skabe forandring i tankegangen.

Det værste, du kan gøre, er alt for meget at ville tænke ud af boksen - det er med til at fastholde dig i den. Jeg tror, det gælder om at opdage, at den slet ikke findes.