Genoplev oplæggene fra Klean Masterclass 2020

Kære Masterclass deltager. På denne side har du mulighed for at genopleve dette års oplæg. Videoer vil blive lagt op som programmet skrider frem. Videoerne er som udgangspunkt tiltænkt deltager i Klean Masterclass så det er op til dig hvem du deler denne side med.

Oplæggene er optaget af de dygtige folk hos T2 STUDIO

18. september 2020

Samarbejde handler om tillid

Elefanten i rummet

Lotte Svalgaard

Lotte Svalgaard er organisationspsykolog. Hun er optaget af, hvordan vi i en organisation bliver bedre til at italesætte det irrationelle og det emotionelle på en måde, så det møder mindre modstand. Hun er forfatter til bogen “Elefanten i rummet” - om modet til at handle på det du mærker.  

Gomore.dk

Matias Møl Dalsgaard

Matias Møl Dalsgaard er forfatter, filosof, entrepreneur og adm. dir. hos GoMore.dk - Danmarks førende portal for samkørsel og biludlejning. Han ansætter de fagligt dygtigste mennesker, men kulturel kapital er yderst værdsat hos GoMore. Det gør ikke noget, at de ansatte "har læst nogle bøger - at de mener noget og går op i noget", som han siger. Om nye måder at forbruge, tale og arbejde sammen.

19. juni 2020

Bæredygtighed er også god forretning

Novozymes

Claus Stig Pedersen

Claus Stig Pedersen er direktør for bæredygtighed i Novozymes. Han har været med til at sikre, at bæredygtighed er en del af Novozymes inderste, og at man følger FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Claus’ store engagement for miljøet udspringer af en passion for surfing, og at han der ved selvsyn har oplevet menneskets slitage på kloden.