Af Jesper Sørensen
Livet i overhalingsbanen
Når man overhaler på motorvejen, er det nogle gange fordi, de andre bilister ikke har opdaget, at man godt må køre 130 km/t de fleste steder. Faktisk viser undersøgelser, at de fleste bilister, der fletter ind fra en rampe, kører for langsomt.
Det er ikke anderledes med websites.
De fleste sites er for langsomme, og hvis man er en utålmodig forbruger, så løber man hurtig væk fra et langsomt website og finder den hurtigere konkurrent.
Der er mange måder at måle hastighed på online:
- Brug websitet. Hvis du synes, du venter unødigt, er det for langsomt.
- Test med software. Der findes eksempelvis pingdom.com og gtmetrix.com, der anvender forskellige måder til at teste hastighed med.
Den første test kan du selv gennemføre. Det er jo let nok. Andre testmetoder kan kræve lidt hjælp fra eksperter, men svært er det faktisk ikke.
Hvad er typiske resultater af et langsomt website?
- Dårlig placering i søgeresultater hos Google og andre. De lægger vægt på hastighed.
- Dårlig brugsoplevelse.
- Lavere konverteringsrater, hvis du sælger noget online.
Længere er historien ikke. Der er ikke en eneste god grund til at være uden for overhalingsbanen, når man laver websites. Det tager ikke længere tid at skrive hurtig kode end at skrive langsom kode.
Omvendt er der nok af langsomme sites at overhale. Vi foreslår, at du får lavet en test af hastigheden på dit eget website sammenlignet med de tre største konkurrenter.
Online er det ufarligt at “køre hurtigt” – men tør du tage testen og reagere, når du ser resultatet?