Af Ole Østergaard

Det er da en god ide!

"Der skal mange ideer til for at få én god". Citatet er hentet fra bogen Creative Confidence, som efterhånden er en klassiker inden for kreativ udfoldelse og forretningsudvikling. Den gode ide til forretningsudvikling kommer selvfølgelig nogle gange ud af det blå.

Men oftest kommer den ved systematisk at arbejde med en virksomhedskultur, hvor man ganske enkelt deler ideer. Mange ideer. 

MITSloan Management Review har under overskriften Why Your Company Needs More Collaboration beskrevet og dokumenteret hvordan godt samarbejde på tværs i en virksomhed understøtter øget brug af teknologi. Tal fra deres undersøgelser viser, at digitalt avancerede virksomheder har en højere grad af samarbejdsevne fordi de typisk forfølger mål, som afhænger af effektiv anvendelse af teknologi og effektiv anvendelse af teknologi forudsætter gode samarbejdsevner. Det sidste skyldes, at teknologi typisk rører ved noget tværfunktionelt i virksomheden.

For eksempel kan man se, hvordan teknologi flytter ind i køretøjer (biler, kraner) og gør det muligt at forudsige tiltag for vedligeholdelse baseret på opsamling af data fra køretøjet (predictive maintainance). Det rører ved selve produktionen af køretøjet med indbygning af ny teknologi, men  også ved større dele af dets værdikæde. Hele eftermarkedet (service, reservedele, opdateringer). At få det til at ske forudsætter, at man arbejder sammen på nye måder og opdager mulighederne. Får ideer sammen.

At få det til at ske forudsætter, at man arbejder sammen på nye måder og opdager mulighederne. Får ideer sammen.

Vi har tidligere skrevet om kulturelle udfordringer med implementering af nye teknologier baseret på markedsundersøgelser, vi selv har lavet.

Så hvad nu hvis man vendte det lidt på hovedet og startede med kraftig involvering af sin organisation i at få gode ideer til forretningsudvikling? Hvis nu man tog citatet ovenfor for gode varer og ganske enkelt sikrede en masse gode ideer til at sætte retning og handling bag sin virksomheds ideudvikling?

Jeg tror tidlig involvering kan være en af nøglerne til gode samarbejdsmodeller for øget anvendelse af teknologi. Vores undersøgelser viser at involvering i sig selv er en barriere. Men måske kan du slå to fluer med et smæk ved at lukke op for kreativiteten, få din organisation til at komme med ideer og samtidig forberede det mindset, der baner vejen for nye samarbejdsformer. Et mindset baseret på empati, problemløsning, nysgerrighed og tilpasningsevne. Lige nu rekrutterer man i fremsynede virksomheder team players med passion for at løse store udfordringer.

Tag fat i os. Vi har et enkelt format til ideskabelse med inddragelse af din organisation. 

Måske lige den ide du står og mangler.