Det rette (digitale) værktøj til opgaven

Det rette (digitale) værktøj til opgaven

Du kender det måske. Dit website eller din Ehandels løsning er baseret på én samlet platform, som i princippet kan håndtere alle nødvendige opgaver og processer. Virkeligheden er bare, at platformen løser en række opgaver dårligt og ineffektivt, med dårlig fleksibilitet, øget tidsforbrug og i værste fald dårlig brugsoplevelse, og lav konvertering til følge.

Vi ser det ofte - digitale platforme, bygget for få år siden, på nøje udvalgt CMS eller Ecommerce platform, som på papiret kan løse alle opgaverne for dig. Virkeligheden er bare, at værktøjer som på papiret kan alt, sjældent indfrier den forventning.

Det er frustrerende, fordi du ved, at dine opgaver med at drifte din digitale platform kunne løses både hurtigere og bedre. Og endnu mere frustrerende, hvis du også ved, at dine kunder kunne få en bedre oplevelse og dermed være mere villig til at købe dine varer eller ydelser.

De seneste år er der sket et skift i måden at tænke digitale platforme på, som er en reaktion på tidligere tiders én-platform filosofi. 

Mange små service platforme øger typisk agiliteten i virksomheden, fordi det oftest er langt hurtigere og billigere at lancere nye tjenester, end hvis ny funktionalitet skal indarbejdes i en større standard platform. Det betyder f.eks., at det er langt billigere at prøve ideer af, skrotte dem der ikke virker og skalere dem der bliver en succes.

Medarbejderne som skal drifte den samlede løsning ser ingen problemer i at håndtere flere systemer. Vi er alle vant til - fra f.eks. vores smartphone eller TV - at arbejde på tværs af mange små app’s, som hver især er det rigtige værktøj til opgaven. Her vinder produktivitet og kvalitet i det udførte arbejde.

Et godt eksempel:

Magento er en super Ecommerce platform for mange virksomheder. Men lige så god platformen er til at håndtere varer, kunder, ordrer kampagner og flows, lige så håbløs er den til at håndtere større mængder af tekstsider, f.eks. et inspirations- eller vidensunivers. Magento kan godt håndtere tekstsider, og funktionaliteten er blevet bedre i Magento 2. Men som redaktør sidder du typisk tilbage med frustrationer, fordi du ved, at andre værktøjer bare er bedre til opgaven - f.eks. Wordpress. Hos Klean oplever vi en stigende efterspørgsel efter “det rigtige værktøj til opgaven”, og vi tilbyder derfor bl.a. en sømløs Magento-Wordpress integration.

Andre eksempler er dedikerede billeddatabaser, konfiguratorer, Email flow styring, PIM systemer, recommendation engines, rapporteringsværktøjer og dashboards, marketing- og bannerstyring og meget andet.

Hvor ligger dine største system-frustrationer ? Hvilken ny service ville du udvikle ? 

- - -

For god ordens skyld: der er givet platforme på markedet, som er bedre til at løse mange forskellige opgaver end andre. Men de er typisk forbeholdt store organisationer, alene på grund af prisen.