Semantic web er en del af den oprindelige vision bag nettet. Det
går ud på, at når mængden af indhold på det bliver omfattenede (og
uoverskueligt) nok, så skal der udvikles en ramme, hvor
informationerne så at sig "selv kan finde frem" til dér, hvor de
kan bruges.
Det skal selvfølgelige ikke forstås på den måde, at
informationerne pludselig skal have deres eget liv. Det handler
mere om, at de skal udformes på en måde, som gør det muligt at
slippe stumper af software løs på dem, som så automatisk kæder
relevante informationer sammen på kryds og på tværs i forhold til
de sammenhænge, de skal bruges i.
Alle er enige om, at tiden ér ved at være moden til semantic
web. Mængden af informationer på nettet er nu både uhyre omfattende
og aldeles uoverskuelige. Så nu må løsningen altså godt indfinde
sig. Og der er mange bud på, hvordan det skal gå for sig. Så mange,
faktisk, at der endnu ikke har vist sig nogen klare svar.
Det korte af det lang omkring semantic web er, at det handler om
faceteret informationsfremsøgning. Det stiller helt nye krav til
alle dele:
- Den data, der skal søges i. "Siden" og "Dokumentet" er ved at
miste mening, fordi de simpelthen er for sammensatte.
Informationerne skal granuleres meget finere for at kunne netværke
på en måde, der giver mening. Der snakkes meget om RDF i denne sammenhæng.
- Selve fremsøgningen. De teknologier, der skal håndtere
processeringen af al den her data, er stadig under udvikling. Både
hardware- og softwaremæssigt. Det er stadig ingen smal sag at
håndtere Terabytes af informationer i realtime.
- Visningen. Vi vil vide, at denne komplicerede omstilling er på
vej, den dag hvor søgeresultatet indeholder dét, der får os til at
udbrydde "nå ja, det var jo dét jeg skulle finde!", selv om det
ikke var det, vi lavede en søgning på. Designet er lykkes, når det
sker på en overskuelig måde. F.eks. er det ikke sikkert, at vi
overhovedet opdager, at vi faktisk har foretaget en søgning.
På Online Information 2009 sagde
Wendy Hall i
går, at www ser ud til at have udviklet sig i
5-års-"sektioner":
- Indtil 1999 var man glad for hvad end man kunne finde på
det.
- Indtil 2004 håbede man at kunne finde det, man ledte efter
- Nu, i 2009, forventer vi at kunne finde det, vi leder efter i
en grad, så vi mener, det ikke findes, hvis vi ikke kan.
Hvad siger vi i 2014, når vi står og ser tilbage på de kommende
fem år? På den anden side af løsningen på de udfordringen, som
semantic web-tankegangen er løsningen på, ligger… hvad? Web of
linked data? Web of facts? Web… 3.0? Og er det nu?