Et kendt problem i it-projekter er, at de altid ender anderledes
end man planlagde, da man gik i gang.
Det er ikke kun budgettet, der kan skride. Også formålet med
projektet viser sig nogle gange at være et andet, end det man
oprindeligt troede.
Det fine ved scrum er jo, at det er planlagt at man godt må
blive klogere. Så skal projektplanen også give plads til det.
Et par tips inden man starter:
- Sørg for at projektplanen indeholder luft i slutningen af
projektet til "uforudsete features" og gør det med et smil. Det er
ok.
- Når projektet er estimeret fra a til z, så læg en procentsats
oveni. Du vælger selv tallet, men vores erfaring er at 20-40% er
passende. Estimatet omfatter udforudsete rettelser, forbedringer og
fejltagelser. Hvis projektet kører igennem uden problemer, går det
blot under budget, så hvad er problemet?
- Få indplaceret usability tests fra sprint 2 (efter to uger) og
frem til aflevering. Så får du hurtigere feedback, der gør det
muligt at skifte mening.
Mange synes jo, at iterativ udvikling er en god idé. At skifte
mening, derimod, er ikke lige så acceptabelt.
Måske er vi bare opdraget til, at det gør man ikke. Man skal
holde fast i sit standpunkt, ikke?
Vi elsker, når produktejeren skifter mening. Det er altid modigt
gjort, og det giver et bedre resultat.
Derfor skal projektet også planlægges, så der er tid og budget
til at gøre resultatet bedst muligt - og ikke bare færdigt.
Dem, der ikke skifter mening undervejs, er tøsedrenge. Lad nu
være med at sige, at du ikke blev klogere efter hvert
sprintmøde.
