Forside » Klean weblog - om bedre websites » Lou Rosenfeld - værd at bruge en dag på?

Lou Rosenfeld - værd at bruge en dag på?

Value for money fra Lou Rosenfeld? Jeg gav han 7,5 i evalueringen på en 1 til 10-skala med 10 som top. Her et par ord om hvorfor.

Så gik dagen i går altså i Lou Rosenfelds selskab. Men hvad så, kunne man spørge, var det værd at rive en arbejdsdag ud af kalenderen for og at rejse efter?

Rosenfeld er afgjort meget vidende om sit emne. Han har rigtig mange fine detaljer med, og man fornemmer, at der er mere at komme efter. Det var rent faktisk "Learning from the master". Det trækker op.

Det gør hans præsentationsteknik ikke. Den trækker heller ikke afgørende ned. Den er bare "sort of in the middle". Og dér kunne man som deltager så godt ønske sig lidt mere, når det nu trods alt handler om en hel dag.

Og så, sagde tekstmanden, har han for meget tekst på sine slides. Side op og side ned med hierarkier af overskrifter er trættende at se på. Og de er faktisk heller ikke særligt informativt. Niveauet i de illustrationerne der faktisk var der, var dog aldeles glimrende.

Men altså. Ville jeg gøre det igen?

  • Hvis han befinder sig i samme by som mig, vil jeg gerne tilbringe tid sammen med ham igen. Dog bruger jeg ikke en hel dag mere på at finde ud af, om jeg nu også fik det hele med af det, han har at sige om søgning internt på et site.
  • Kræver det lidt mere transport - skal vi sige tre timer i tog - vil jeg bestemt overveje det, men det afhænger af emnet. Og der er flere i posen, ved jeg.
  • Vil jeg flyve efter det igen? Nej, nok ikke som enkeltstående arrangement. Men jeg vil ikke være bleg for at bruge ham som kvalitetspejlepunkt, hvis han indgår i en interessant pakke med andre folk.

Og når bogen kommer, så skal jeg helt sikkert have den.

 
 
 

Skriv din kommentar...

Kommentar:

Navn:

E-mail:

Hjemmeside:

1. Tryk Preview for at gennemse din kommentar.
2. Tryk herefter Gem for at publicere den.