Dansk Cyklist Forbund har i januar 2011 iværksat et nyt
storstilet projekt, der samler relevante informationer for
turister, der ønsker at opleve Danmark set fra cykel.
I Danmark mangler der et samlet sted, hvor man kan få
inspiration til at planlægge en cykeltur som turist. Derfor har
Dansk Cyklist Forbund nu iværksat et nyt storstilet projekt, der
samler relevante udflugtsmål og praktiske informationer for
turister, der ønsker at opleve Danmark set fra en cykel.
Claus Rex (tv) er Turismechef og Michael Hammel
(th) webmaster hos Dansk Cyklistforbund.
De er begge produktejere på projektet hos Klean
Det nye cykelsite skal både inspirere turister til at få lyst
til at opleve Danmark på cykel, og samtidig tilbyde en nem og
praktisk ruteplanlægger, så cykelturen også bliver til noget, siger
Michael Hammel, der er webmaster og projektleder hos Dansk Cyklist
Forbund.
Scrum som præmis fra starten
Scrum var allerede defineret som en præmis i Dansk
Cyklist Forbunds ansøgning om midler til at gennemføre projektet.
Michael Hammel havde fra sin erfaring og viden fra andre projekter,
set en stor fordel ved at benytte en iterativ
projektsyringmodel.
Her har man bevidst fravalgt den store tunge kravspecifikaiton,
når projektet starter. I stedet for starter man med en mindre
specifikation af første version af systemet, og bygger på
efterhånden som man bliver klogere undervejs. Og det er netop
derfor Klean er valgt som leverandør.
Klean er nemlig specialister i at levere gode webprojekter
baseret på Scrum.
Klean løser projekter i tæt samarbejde med kunderne, og det var
afgørende for valget af leverandør: "Vores valg af leverandør
bygger på et højt niveau af tillid.
Vi skal kunne have tillid til, at vi kan være med i projektet
som teammedlemmer, og at projektet kører som en helt åben proces,
hvor alle kender projektets aktuelle status - også os som kunder",
siger Michael Hammel.
Læring og små bump undervejs
Michael Hammel har kendskab til andre projekter inden for samme
område, der ikke har fået skabt en god løsning for slutbrugerne.
Det sker fordi det er ofte er komplekse projekter, og det derfor er
umuligt at forudse det færdige og endelige produkt ved projektets
start.
Det er langt bedre at tage nogle små bump undervejs når
projektets retning skal finpudses, end det er at fejle totalt til
sidst. Michael Hammel, Webmaster, Dansk Cyklist
Forbund
Derfor er det mest fornuftige at kunne justere projektets
retning undervejs.
Og som han udtrykker det: "Det er langt bedre at tage nogle små
bump undervejs når projektets retning skal finpudses, end det er at
fejle totalt til sidst."
Michael Hammel henviser at både projektteamet og resten af Dansk
Cyklist Forbund skal have tid til at lære af og om projektet. Og
hertil er scrumprocessen ideel. Organisationen bliver involveret i
processen, og får derfor mulighed for at påvirke resultatet
direkte. Herved kan man undgå store skuffelser, fordi man har et
realistisk billede af projektet undervejs.
Stort hold af engagerede medlemmer
Dansk Cyklist Forbund har allerede engageret et hold på
ikke mindre end 100 af deres medlemmer i projektet. Dette hold skal
alle hjælpe med at skabe kvalitetsdata til projektets
ruteplanlægger, der henter kort-data fra OpenStreetMap.
Medlemmerne får kurser i fremgangsmåden til at komme data i
systemet, og hjælper til med at oprette interessepunkter, veje og
cykelstier i deres lokalområde.
Betaversioner
Projektet afsluttes først med udgangen af 2012, men allerede nu
har Dansk Cyklist Forbund en tidlig version af websitet - netop
fordi projektet er baseret på Scrum. Derfor kan man allerede nu
teste den tidlige udgave med slutbrugere.
Målet er at lære af den feedback man får fra brugerne tidligt i
processen, og indarbejde det i næste version.
I næste uge lanceres en betaversion på: www.cyclistic.dk
Her på webloggen følger vi projektet
løbende.