Klik der koster

Det kan ofte være en udfordring at sætte et prisskilt på værdien af brugervenlighed. Men man kan jo spørge dem, der betaler regningen for de dårlige løsninger.

En gartner fra Århus har måttet betale for en defekt på Jobnet med tabet af en måneds dagpenge, fortæller Århus Stiftstidende.

Problemet er, at Jobnet åbenbart er indrettet, så man som arbejdsløs kan komme til at melde sig aktivt søgende på websitet, uden at det bliver registreret det rette sted.

Hos Klean støder vi ofte på websites, hvor brugervenligheden eller integrationen fungerer dårligt. Det er noget helt nyt for os, at man lader brugerne betale for fejl og mangler. Vi håber, problemet bliver rettet snart - og det gør gartneren vel også.

3F meddeler, at 25 arbejdsløse i Århus er blevet frataget dagpenge på dén konto. Var der nogen, der sagde Århushistorie?

 
 
 

Skriv din kommentar...

Kommentar:

Navn:

E-mail:

Hjemmeside:

1. Tryk Preview for at gennemse din kommentar.
2. Tryk herefter Gem for at publicere den.