Som den opmærksomme læser ved, så skrev vi en bog om scrum på ti timer.

Idéen var at nedskrive alle de praktiske tips og tricks, der kan gøre projekter mere effektive, så andre kunne få glæde af dem.
Siden har vi sendt bogen rundt til et udvalg af kloge mennesker, der er kommet med kommentarer og forbedringsforslag. En slags usability-test i lille skala.

Det sjove ved bogprojektet var, at vi brugte scrum som metode til at skrive bogen. Scrum er jo tænkt til systemudvikling, men hvis man vil have noget gjort hurtigt og effektivt, så kan man vel også prøve metoden i andre sammenhænge?
Vores team af udviklere, designere, interaktionsspecialister og andre nørder blev på kort tid til et team af tekstforfattere, billedredaktører, forlæggere og layoutere.
Det var ret underholdende, og på ti sprint af en times varighed gik vi fra det absolutte nulpunkt til en ret velskrevet bog.
Vil du læse bogen, er der to muligheder.
Den kan downloades ganske gratis (pdf-format, 3.4 MB): http://klean.dk/scrumbogen.pdf
Er du mere til en rigtig bog, så kan den købes til produktionsprisen. Den laves som print on demand i en meget fin hardcover-udgave hos Blurb
De tidligere artikler om bogen findes her:
Vi håber du vil gøre dig den ulejlighed at skrive et par ord – enten her på stedet eller i en email – så vi ved, om bogen kan gøres bedre.