Hvordan laver man smukke online-formularer, der er lette at
bruge?
Det er naturligvis lettere, hvis det er en kort formular, der ikke
på nogen måde er kompliceret. Derfor handler foredraget ikke om de
nemme løsninger, men om de store udfordringer.
Se for eksempel, hvilke muligheder du har for at indstille dine
privatlivsoplysninger på Facebook. New York Times har været
venlige at lave en lille oversigt.
Hvis man nu skærer igennem alt om smag og behag, så er
forudsætningen for en vellykket formular:
- At man kan finde den
- At man kan læse den
- At man har mulighed for at give et korrekt svar
- At formularen løser det problem, man forsøger at løse.
I sidste ende er det sidste punkt på listen det afgørende for
læseren, der udfylder en formular. De første tre er
forhindringer.
Det siger sig selv, at helt traditionel brugertest er en god
metode til at undersøge, om de formularer man allerede har på sit
website. Jeg kan også anbfefale at man opsætter konverteringsmål i
web analytics, så man måler hvor mange, der starter på at udfylde
en formular, og hvor mange der gennemfører.
Nu kan man ikke komme med alle gode råd om at lave komplekse,
vellykkede formularer i en blogpost (men man kan diskutere med Jens
Winther Kristensen), men efter et glimrende foredrag vil jeg
komme med tre råd:
1. Tænk på, at din formular skal indeholde alle meningsfulde
svarmuligheder
2. Test din formular med brugere. Mange brugere.
3. Overvej efter test om der er noget, du ikke behøver at spørge
om.
I sidste ende vil du gerne have at et vellykket besøg på dit
website ikke ender med frustration over en elendig formular.