
Inspirationsinjektion
#3 hos Geekhouse
Så knipser vi kanylen og uddeler for tredje gang en ordentlig
inspirationsinjektion sprængfyldt med idévitaminer og iværksættende
kosttilskud. Forhåbentlig kickstarter det nye krøllede ideer og
projekter i det ganske, danske land - eller bare Århus til en
start…
Inspirationsinjektion er en aften, hvor seks
meget forskellige folk kommer forbi og fortæller om det de brænder
for. Der er ingen grænser for hvor nørdet emnet kan være, men til
gengæld bliver det formidlet, så alle forstår det meste. Det bliver
et programmix bestående af både tænkere og praktikere. Hands-on
demoer gi'r bonuspoint og eksempler er et must. Sådan lidt TED agtigt på den jyske måde
Inspirationsinjektion er 100% con amore og
organiseret af Geekhouse, Seismonaut og
Klean. Det er gratis og der kan max være 40, så det bliver en
hyggelig og uformel aften i selskab med lutter spændende folk.
Miracle, som står bag Geekhouse, donerer øl, fra deres eget
mikrobryggeri.
Programmixet den 5. maj består af:
Thomas Peter Berntsen
Wruum er et projekt, der har til formål at forbedre køreglæden
gennem et sæt af teknologier og tjenester, der forbinder bilen med
bilisten samt bilisten med andre interessenter. Wruum betrager
bilen som en informationsplatform, eksponerer den som en datakilde
for statistisk analyse og giver bilister og andre interesserede
hidtil uset indsigt i eksempelvis bilens ydelse, bevægelse og, i en
vis udstrækning, fejl og mangler.
Uffe Koch
Stifter af Huge Lawn Software, iPhone udvikler og bagmanden til en
række iPhone applikationer (DR P3, YogaOffice), vil (forhåbentlig)
vise os sin nye iPad og dele sine tanker omkring den nærmeste
fremtids iPhone og iPad apps. (hugelawn.com)
Sven Pedersen
www.hulivejen.dk er Wikipedia for fejl og mangler i det offentlige
rum. Hør Sven fortælle om tankerne bag og fremtidsplanerne - og
hvordan du kan spille en rolle i projektet. Sven er udvikler ved
Lenio og iværksætter (trioglobal.com, abluenta.com,
onlineforedrag.dk, boligfund.dk)
Stine Stregen
Sandsynligheden for, at du har stødt på Stinestregen.dk er ret
stor. Og hvis ikke du har, så skynd dig. Stine illustrerer med
benhård hånd og disciplin sin hverdag, året rundt, på sin blog. Det
er supersjovt og sejt gået! Stine kommer forbi og fortæller om det
at være visuel blogger og slår måske et par streger
(Stinestregen.dk)
Anni Marquard
Anni er stifteren og ildsjælen bag Cyberhus, som er et klubhus på
nettet for børn og unge. Projektet er muligvis et af de mest
sympatiske online-projekter på det danske interwebs og Anni vil
dele ud af sine erfaringer med børn og unges brug af nettet og de
udfordringer, der melder sig, når man rådgiver mennesker af kød og
blod, via bits og bytes. (Cyberhus.dk)
Anders Mogensen
Et af de mest visionære uddannelsesprojekter i nyere tid hedder
One Laptop Per Child. Manden bag, Nicholas Negroponte, har lige
vundet den prestigefyldte LEGO Prize og
projektet er mere end live & kicking, end nogensinde. Anders er
en af de danskere, der har størst indsigt på området og har bl.a.
søsat et pilotprojekt på en skole i Nigeria. Få OLPC'en
demonstreret og hør om hands-on erfaringerne. Anders er iværksætter
og partner i Seismonaut.
Hvem - Hvad - Hvornår
Inspirationsinjektion er arrangeret af Klean,
Seismonaut og Geekhouse som et forsøg på at ruske op i den danske
iværksætterkultur ved at dele alternative passioner, ideer og
vækstveje.
Tredje injektion uddeles den 5. maj kl. 19-21 hos Geekhouse i
Rosensgade 22, 2. sal, Århus C. Tilmelding er nødvendig og foregår
ved at ringe eller skrive til Tommy Dejbjerg Pedersen på 25283930
eller tpedersen@gmail.com.
Hent programmet her i
pdf-udgave og spred, tweet, blog det glade budskab.