Jeg snakker med mange mennesker om deres besøgsstatistik, både
udfra brugsmønstre og landing pages men også i forhold til deres
Adwords kampagner.
Et af de områder jeg altid snakker om er, hvad der bliver søgt
på i Google som giver trafik til deres site. Det kan give
inspiration til relevante annonceord og fortæller også tit nogle
sjove historier.
Når vi så kigger på søgeord, bliver jeg rigtig tit spurgt om:
"Hvorfor søger folk i Google efter vores domænenavn?" og det er
helt rigtigt, det gør folk. En del trafik til blandt andet vores
domæne er fra personer, der søger efter www.klean.dk i Google og så
lander på vores site, som de skal. Men hvorfor?
Jeg har snakket med mange om det i tidens løb, blandt andet
personer fra et call-center og forklaring er vel meget naturlig og
ligetil. Rigtig mange browsere er sat op med Google som startside.
Så når browseren starter op, er det første felt der skrives i,
Googles søgefelt. Rigtig mange er faktisk ikke klar over, hvad
adresselinien er for en størrelse, så de bruger bare Google
input-feltet.
Det giver jo god mening, forklarer en del og brugerne kommer
derhen, hvor de gerne vil, det tager bare et klik mere.
Så næste gang du kigger på din statistik, så ved du nu hvorfor
der søges på dit domænenavn i Google.