Simon Collison har været i en tidsmaskine og kommer tilbage fra
fremtiden og viser billeder fra 2012. Photoshop har vist været
involveret.
Det er jo altid spændende at høre om forudsigelser, men svært at
skrive om. Jeg forsøger med en liste:
- Maskinen. Simon forudsiger at fremtidens webdesign vil være
mere tro mod, at vi læser på en maskine. Selv om webdesign, der
spejler den fysiske verden, altid er charmerende, så kommer der
mere fokus på at være tro overfor mediet.
- Vi bliver mere mobile og interaktive. Tænk iPad, mobiltelefoner
og direkte manipulation.
- Grafik bliver mere interaktiv og kompleks. Mere interessant,
højere forklaringsværdi, gør en større forskel.
- Typografi bliver mere interessant, seværdig og får større
opmærksomhed. Når tættere på kvaliteten i trykte medier. Det er
både en konsekvens af større fokus på en perfekt præsentation af
indholdet, men også på grund af bedre tekniske muligheder for at
opnå høj æstetik.
- Flere sites vil levere indhold, der hentes online men anvendes
offline. Igen er det jo værd at tænke iPad.
- HTML 5 er stadig ikke fuldt
implementeret i 2010. Se i øvrigt A List Apart om HTML 5, og har
man lyst til at læse specifikationen findes den her. Vores mand
fra fremtiden har været der, og han ved at HTML 5 ikke er fuldt implementeret om to
år.
- Fokus skifter fra at designe websider til at designe systemer.
Arbejdsområdet er meget større end at designe sider.
Det var så den nemme del af referatet. Herfra tager Simon os på
en tur gennem klassiske principper fra arkitektur og design:
Symmetri, rytme, mønstre, perspektiv.
Jeg tror konklusionen er, at sammenligner vi webdesign med
"klassisk" design, så er vores ambitionsniveau stadig for lavt,
vores evne til at udføre hvad vi gerne vil er ikke stor nok, og vi
er stadig ikke dygtige nok til "do more with less".
Lad os derfor slutte med et citat af Armin Vit: "Myself, I could
list projects in every category from logos, to annual reports, to
magazine covers, to packaging, to typefaces, to opening titles that
could be considered landmark projects… But when it comes to web
sites, I can't think of a single www that could be comparable - in
gravitas, praise, or memorability - as any of the few projects I
just mentioned."
Dette citat er i øvrigt refereret i en interessant artikel online
- god læselyst.