Forside » Klean weblog - om bedre websites » Future of Web Design: Ensartet fejlhåndtering i HTML 5

Future of Web Design: Ensartet fejlhåndtering i HTML 5

Det ville være rart hvis Microsoft for en gangs skyld kunne implementere en standard på en standardiseret måde.

Et af de største problemer med de website vi udvikler idag er, at vi ikke ved, hvornår de fejler.

Problemet har en ret enkel årsag:

De forskellige browsere har opfundet deres egen metode til at håndtere fejl.

Lad os sige, at vi skriver noget kode, der skal angive en farve, men skriver koden forkert.

Nu vil nogle browsere bare ignorere farven, så elementer ikke får tilsat en farve. Andre browsere forsøger at gætte, hvilken farve, der sikkert er tale om.

Resultatet er, at vi kan se vores kode i en browser, der gætter den rigtige farve, og derfor bliver vi ikke klar over, at farven faktisk mangler i mange andre browsere.

En bedre vej frem er derfor, at alle browsere håndterer fejl på samme måde - det er faktisk ikke en hjælp, at dem der udvikler browseren forsøger at lave en "bedre fejlhåndtering end de andre".

Det var så visionen. Om Microsoft så for en gangs skyld holder nallerne i ro og lade være med at implementere standarder på en ikke-standardiseret måde må tiden så vise.

En af grundtankerne med nettet er, at data kan deles på tværs af maskiner, operativsystemer og programmer.

Det kaldes "interoperability". Forestil dig, at du for eksempel har en Word 7-fil fra en Mac, du skal have åbnet på en PC. Eller at du har en ny iPad og skal se noget, der er lavet i Flash.

Her har vi to eksempler på interoperability, der mangler.

Det er en fejl i en anden kategori end det lille farve-eksempel, men ambitionen med HTML 5 også at skabe en standard, der mindsker problemerne med interoperabilitet.

I øjeblikket kører der en offentlig diskussion mellem Apple og Adobe om Flash og iPads/iPhones.

Apple understøtter ikke Flash på de to platforme, men ønsker at anvende HTML 5. Adobe argumenterer for at Flash virker på tværs af alle platforme og ikke kan erstattes af HTML 5.

Der er noget sandt i begge argumenter (men skyd endelig løs i kommentarfeltet!), men personligt håber jeg på at blive en smule skarpere i løbet af dagen på netop dette emne.

 
 
 

Kommentarer: 1

Fuel to the fire: http://blogs.wsj.com/digits/2010/04/29/live-blogging-the-journals-interview-with-adobe-ceo/

Lækkert med rapportering fra London Martin! Keep it up. =)

Skrevet af Kim Dolleris 18. maj, 2010 kl. 15:17

Skriv din kommentar...

Kommentar:

Navn:

E-mail:

Hjemmeside:

1. Tryk Preview for at gennemse din kommentar.
2. Tryk herefter Gem for at publicere den.