Forside » Klean weblog - om bedre websites » Eksperimenter i teknisk kommunikation

Eksperimenter i teknisk kommunikation

Tre eksempler på eksperimenter med at formidle mere eller mindre teknisk viden: Google, Microsoft og Why The Lucky Stiff.

Der findes en syndflod af formater, som man bruger til at forsøge at formidle teknisk information med. Vi kan i flæng nævne release notes, technical release notes, diverse manualer, white papers, produktark, FAQ'er, fora og ikke mindst et virvar af forskellige hjælpsystemer.

Heldigvis foregår der også eksperimenter i genren.

Google får i dag en del presse på den snarlige release af deres browser, Chrome, og herunder også for det format, de har valgt at præsentere vidunderet i: Som tegneserie.

Google var selvfølgelig ikke de første til at gøre den slags. Det var Microsoft heller ikke, men de brugte det samme format (blandt en del andre også) til at introducere det nye brugerinterface i Office 2007 med.

Det er godt og spændende, at de forsøger at flytte grænserne for, hvordan man formidler den her slags viden. Skal man endelig påpege mangler og svagheder, så kunne det være at:

  1. Tegningerne ikke er stykket op, så de passer i 1024×768-skærmformatet. Det ville ellers skåne ca. 50% af brugerne for at skulle scrolle (hvilket de bliver trætte af, og så står de af, og hvad har man så fået formidlet i sit fine nye format?).
  2. De begge er holdt i et rigidt next/previous-greb. Hvordan skal man kunne overskue omfanget, inden man går i gang med læsningen? Og hvad hvis jeg vil springe 7 sider tilbage?
  3. Der ikke stilles printbare udgaver til rådighed for download. Det ville helt sikkert fremme spredningen.

I en helt anden klasse ser vi så Why the Lucky Stiffs "Poignant Guide til Ruby". Her er ambitionen en helt anden og meget større; den vil introducere til et helt programmeringssprog, Ruby, og det gør den med en radikalt anderledes tilgang; overordentlig syrede kodeeksempler og en gennemgående tegneserie med ræve som hoved-figurer.

Guiden er et helt studie for sig, og det kan man begynde på bogens website. Nogle ville dog måske være mest trygge ved først at tage et slag om artiklen om Why på wikipedia.

Det kunne egentlig være et sjovt projekt at oversætte den bog til dansk en dag…

 
 
 

Kommentarer: 1

Jeg må indrømme, at det faktisk er nemmere at sætte sig ind i en ny applikation når den præsenteres i f.eks. tegneserieformat som tilfældet er for Google Chrome.

Chrome er i øvrigt udviklet i Århus af Google’s danske V8 Team – herunder Lars Bak og Kasper Lund, som begge figurerer i tegneserien :)

Skrevet af Rasmus Sørensen 2. september, 2008 kl. 12:06

Skriv din kommentar...

Kommentar:

Navn:

E-mail:

Hjemmeside:

1. Tryk Preview for at gennemse din kommentar.
2. Tryk herefter Gem for at publicere den.