Der findes bøger, som virker bedst, hvis man læser dem fra ende
til anden. Og så findes der andre bøger, som det er bedre at tage i
lejlighedsvise bidder. Her er tre af dem, som jeg tit finder mig
selv siddende og bladre i.
Bob Boiko: Content Management Bible
En meget god grund til ikke at læse denne bog fra ende til anden
er, at den består af 1.200 overordentlig tætskrevne sider. Men er
man i nærheden af et webprojekt, hvor man arbejder med mængder af
indhold, der overstiger det trivielle, så er den er uvurderlig
kilde til indsigt.
Det gode ved den er det, der gør den lang; den er ualmindelig
minutiøs. Det er denne her bog du skal kigge i, når du lige vil
sikre dig, at du har været hele vejen rundt om et hjørne af et
content management projekt.
Find din pris på Content Management Bible på
bogpriser.dk.
James Kalbach: Designing Web Navigation
Med sine 456 store sider dedikeret til dette ene emne, er denne
bog afgjort den mest ambitiøse bog om webnavigation, som jeg kender
til. Igen er det den minutiøse tilgang, der giver værdi. Det, der
ikke står om navigation i den her bog, er ikke værd at vide. Og er
man til detaljer, så er den spækket med kildehenvisninger, som
giver adgang til yderligere læsestof af høj kvalitet.
Find din pris på Designing Web Navigation på
bogpriser.dk.
Morville & Rosenfeld: Information Architecture for
the World Wide Web
Med efterhånden 10 år på bagen og den udvikling tre udgavers
revision giver, er denne bog en hjørnesten i mangen en
informationsarkitekts bibliotek. Den er i øvrigt skrevet at
bibliotekarer, og sådan nogle ved virkelig noget om at håndtere
store mængder af informationer.
Uundværligt opslagsværk, som jeg dog også meget nødigt ville
læse fra den ene ende til den anden; stilen er ret tør i; der er
ind imellem lige lovlig langt mellem vittighederne. De 526 sider er
dog ikke én for mange til dette kæmpe område.
Find din pris på Information Architecture for
the World Wide Web på bogpriser.dk.
Og hvilke bøger kan du så nævne, som perler i din samling?