Alt indholdet er skrevet, billederne er fundet, redaktionen har
gjort det godt - men vi er ikke i mål om ti minutter.
Sådan er det at arbejde med en stram deadline. Man må finde sig
i at der er en vis risiko, og nogen gange vinder risikoen.
Det tager vi i stiv arm. Vi er her for at have det sjovt og lave
en god bog - og aftenen er ikke slut.
Kim er flaskehalsen. Der var to ting, vi ikke planlagde godt
nok:
- Vi glemte at det ikke er et website, så der er kun en, der kan
arbejde i Indesign og lave layout
- Vi skulle have taget en printer eller to med. Så havde vi brugt
en halv regnskov nu, men haft et bedre overblik undervejs.
I projektet har vi byttet om på alle roller, så vi har en
udvikler som produktejer og en anden som scrummaster.
Billedredaktionen er hardcore kodenørder og vores scrummaster
skriver tekster.
På den måde begår vi alle nogle nye fejl, og det er ret
underholdende. Christian, der havde en usikker start som
scrummaster, har nu totalt taget styringen.
Hvad sker der så med bogen?
Den laver vi da færdig i aften. Nu skal vi have et fem-minutters
sprintmøde og bagefter er der middag.
Når bogen er færdig, udsendes den til usability-test. Send en
email til martin@klean.dk, hvis du gerne
vil have en pdf-version.
Når bogen er i gang med anden korrektur kan den købes på Blurb
til kostprisen. Link følger senere.
Vi er alle glade, selv om vi var overmodige med estimatet på ti
timer.
Opdateret: Bogen kan nu downloades ganske gratis
eller købes i en fin hardcover udgave til produktionsprisen.