Hvor fantastisk er det ikke at mødes med nogle af sine idoler?

Adaptive Path er et bureau i San Francisco – og efterhånden også en del andre steder – som er lige så anderledes i USA som Klean nok er det i Danmark.

Vi mødtes med Laura Kirkwood-Datta og Henning Fischer i det helt usædvanlige kontor i San Francisco. Vi var begejstrede fra første minut.

Adaptive Path er meget mere end informationsarkitektur, men det er måske det, de er mest kendt for.

De definerer selv deres arbejdsområde som User Experience, og opdeler deres arbejdsområder i fem kategorier:

• Research.
• Strategy Development.
• Design.
• Implementation Oversigth.
• Team Development.

I USA er virksomheder jo en del større, så i modsætning til vores kontor er Adaptive Path ikke involveret i selve udviklingsarbejdet. Det må kunderne selv tage ansvaret for – men til gengæld har de alle sammen deres egne udviklingsafdelinger, så det er også den bedste vej frem.

Hvad vi er fælles om er at projekter involverer mange workshops og fælles samarbejde om at udvikle koncepter og principper. Adaptive Path er i særklasse, når det gælder om at anvende teknologi til at ændre brugernes adfærd, og det var meget inspirerende at diskutere, hvordan det gøres i praksis.

Som i Danmark er det svært at nå helt igennem med ændringer. Projekter indeholder ofte gode intentioner, som det er let at opnå principiel enighed om. Når nye løsninger og systemer skal implementeres i dagligdagen, er det ofte et forhindringsløb.

Adaptive Path har valgt at bruge design som indgangsvinkel til at løse problemer, ganske enkelt fordi det er håndgribeligt. Workshops, der resulterer i nye designforslag, kan diskuteres i kundens organisation, og uanset teknisk niveau kan man forholde sig til de nye idéer.

Forretningsudvikling blev ikke nævnt direkte, men de koncepter, der udvikles, forsøges altid set i en tidshorisont på 3-5 år. Det synes jeg er ganske fremragende. Herhjemme arbejder vi for ofte med en kortere tidshorisont, og jeg lover at jeg selv vil blive bedre til at tænke langt.

Internt er der stor åbenhed på tværs af projekter. De forskellige teams laver særdeles kreative plancher og visualiseringer af deres projekter, og alt er frit tilgængeligt for alle på kontoret. Under rundvisningen sprang vi et par kontorer over, hvor der blev arbejdet på et par mørklagte projekter, men internt arbejdes der intensivt med at udveksle erfaringer.

Adaptive Path er meget optaget af, hvordan sociale medier kommer til at ændre forretningsmetoder. Henning mente at “Internettet befinder sig i 60’erne”, og arbejdet med at udvikle nye løsninger handler både om at ændre adfærd hos kunderne, men også i organisationerne.

Et kerneprincip, som jeg fandt meget sympatisk, var samtidig meget simpelt. “Treat people like people”. Ofte er websites og systemer bygget, så man føler man taler med en maskine.

Lad være med det.

Hvis dit næste projekt forsøger at være mere menneskeligt og give andre en behagelig oplevelse, er det et godt projekt.

Vi var glade og i godt humør, da vi forlod Adaptive Path. Kunne vi være andet?