Forside » Projekter » Dem har vi hjulpet » TrygFonden: Besøgshunde

Besøgshunde spreder glæde i hverdagen hos ældre

Websitet er omdrejningspunktet i et projekt hvor frivillige hundeejere og deres hunde besøger ældre og demente.

Besøgshunde.dk knytter kontakten mellem TrygFonden Besøgshunde og plejecentre, men er også et fællesskab for hundeejerne, hvor de kan dele deres oplevelser med os andre.

Har kontakt til hunde en positiv effekt på ældre og dementes velbefindende?
TrygFonden kører de næste tre år et forskningsprojekt, som skal skaffe dokumentation for, om og hvorfor kontakten til hunde har en positiv effekt på ældre og dementes velbefindende.

TrygFonden havde i forbindelse med projektet brug for et website i to faser.

Fase 1 var formidling af budskabet om projektet, samt at få interesserede hundejere til at tilmelde sig i de tre kommuner.

Fase 2 var at opbygge et website, der kunne formidle kontakten mellem godkendte Besøgshunde og plejecentre, samt at skabe en social platform for hundejerne, hvor de kunne dele billeder og oplevelser med andre.

TrygFonden Besøgshunde website
zoom

Tæt samarbejde
We Love People leverede design og kommunikationsstrategi, mens Klean stod for udvikling og process. Projektet er gennemført i et tæt samarbejde mellem TrygFonden, We Love People og Klean, hvor specielt TrygFonden har været dagligt involveret i beslutningsprocessen.

Fase 1 havde en meget stram deadline og konvertering af design samt opsætning af templates og funktionalitet, blev gennemført på blot fem sprint.

Fase 2 var fra starten en større udfordring, da vi specielt på den sociale del af sitet stod over for nogle overvejelser, som var svære at definere på papir. De iterative sprint på 14 dage gav os god mulighed for at prøve nogle ting af, se tingene fungere i praksis og justere til på design, funktionalitet og kommunikation.

TrygFonden Besøgshunde - Underside
zoom

En overvældende success
Fase 1 af sitet åbnede i foråret 2010 og mens hvervekampagnen kørte, var der over 320 tilmeldinger til at blive Besøgshund. Dette var et pænt stykke over det mål, som TrygFonden havde sat som successkriterie for fase 1.

De tilmeldte hunde gennemgik en skarp session for at blive godkendt som besøgshunde og ca. 120 hunde endte med at blive godkendt. De godkendte hundes informationer blev overført til fase 2 af projektet, hvor de fik deres egen profil og login på sitet.

Fase 2 af sitet åbnede i starten af november 2010, samtidig med de første besøgshunde tog på besøg på plejecentrene. Fra starten var der en overvældende interesse for at dele oplevelserne fra besøgene, både i form af billeder og opslag. Alene i løbet af de første par måneder har der været mere end 400 opslag og 150 billeder på sitet.

Fakta
 · 
Besøgshunde.dk er baseret på en Sitecore platform
 
 · 
Klean har stået for den totale leverance af sitet
 
 · 
På baggrund af formidlingen gennem websitet er 120 besøgshunde blevet godkendt
 
 · 
Kleans projektansvarlige: Lars Due Nielsen

Ikke bare et website
Hos Klean har vi været glade for at være en del af dette website. Både fordi det har været et godt samarbejde med We Love People og TrygFonden, men også fordi vi her har fået muligheden for at hjælpe nogle af de svageste i vores samfund.

Når man ser hvor glade de ældre er på billeder og video på sitet, så føler vi os priviligerede over, at vi har fået lov til at spille en lille rolle i at knytte kontakten. Vi håber at forskningsprojektet viser de positive resultater man forventer, så TrygFonden kan få ordningen gjort landsdækkende og websitet udvidet med endnu flere hunde.