Naturformidling i digital forklædning
Hvordan lokker man folk ud på et nedlagt jernbanespor på alle
årstider? Det gør man med gode historier, spil og
interaktivitet.

Fodsporet.dk
I området omkring en nedlagt jernbanestrækning mellem
Slagelse-Næstved og Dalmose-Skælskør ligger Fodsporet.
Stien er skabt i samarbejde mellem Naturstyrelsen og Næstved og
Slagelse kommuner med støtte fra Nordea-fonden.
Fodsporets website og mobilsite skal understøtte formidlingen af
naturen og kulturen i området, samtidig med at det skal få folk op
af sofaen og ud i naturen.
Resultatet er blevet et website og et mobilsite med vidt
forskelligt indhold målrettet den situation, brugeren befinder sig
i.

Fodsporet på
mobilen
På websitet kan man se de overordnede informationer om
Fodsporet, og på mobilsitet kan man få det helt ind under huden med
historier om naturen og kulturen omkring Fodsporet og interaktive
spil.
Spillene kan man opbygge på websitet, så de passer lige til den
anledning man vil have, om det er undervisning af 5. b eller Moster
Karens 70 års fødselsdag.
Det er gjort for at lokke folk ud i naturen med indhold, der kun
kan tilgås via mobilen og kræver at brugeren bevæger sig rundt i
naturen på Fodsporet og fx scanner QR-koder eller orienterer sig på
kortet om hvilke faciliteter, der findes lige i nærheden.
Mobilsitet bruger mobilens indbyggede gps sammen med Google-kort
til at guide brugeren rundt i naturen og kulturen på og omkring
Fodsporet.
Noget af det mere smarte ved indholdet på mobilsitet er at det
skifter automatisk med årstiderne. Læser man for eksempel om ræven
i november måned, vil tekst og billeder være helt anderledes end i
maj. Nøjagtigt som i naturen.
·
Fodsporet.dk er baseret på en en Umbraco platform
·
Klean har leveret website og mobilapplikation med
elementer af gamification
·
Fodsporet giver let adgang
til en sjov måde at opleve naturen på, både i planlægningsfasen
hjemmefra og ude i naturen
·
Kleans projektansvarlige:
Lis Witte
Hele projektet er udviklet sammen med Naturstyrelsen i et agilt
forløb, som startede med en række user stories. Derefter er
teknologien udviklet i tæt samarbejde for at dække de rigtige behov
og gøre brugsoplevelsen bedst mulig.
Se Fodsporet her www.fodsporet.dk og kom selv afsted og
prøv det.