Forside » Kontakt » Hvem er Klean?

Hvem er Klean?

Klean A/S skal hjælpe med at hæve kvaliteten på websites.

Vi tror på at tænke, før man handler. Og når der så skal ske noget, skal det helst give hurtige resultater.

De fleste af os har kendt hinanden siden dengang, vi var med til at designe, bygge og sælge content management systemer hos Synkron, der var en pioner på området.

Et Klean logo i Lego, lavet af Bjarne Tveskov

I dag udvikler vi ikke længere egne systemer, men tilbyder uafhængig rådgivning om content management på tværs af systemer og platforme. Vores analyser og udviklingsarbejde går hele vejen rundt om et website og favner både indhold, design, brugervenlighed og det tekniske fundament.

Åbenhed, ærlighed og evnen til at samarbejde er noget, vi lægger stor vægt på. Vores kunder er samarbejdspartnere; det tradionelle kunde- og leverandørforhold er fortid. Skal vi gennemføre et projekt, skal vi gøre det sammen.

Hos Klean kører vi alle projekter efter en iterativ udviklingsmodel, hvor der leveres færdige resultater hveranden uge, og hvor der hele tiden er fuld gennemsigtighed i arbejdsprocessen.

Vi arbejder med alt fra helt små websites til store forretningskritiske installationer. Vi sammensætter altid præcis det team, et projekt har brug for, ud fra vores store netværk af tilknyttede programmører, grafikere, interaktionsdesignere og tekstforfattere.

Vores dør står altid åben, hvad enten du er i Aarhus, hvor vi bor i hyggelige lokaler med Magasin og minefeltet af caféer rundt om os, eller i København, hvor vi har et kontor lige ved Nørreport station.

Du kan teste vores gæstfrihed ved at invitere dig selv på kaffe. Så kan vi tage en snak om dit website og se, hvad der sker.