Det estimeres at Facebook vil nå over én milliard brugere i løbet af 2012, og med lanceringen af Facebook Credits lægges der an til at liste penge op ad lommerne på de mange brugere, der i gennemsnit bruger en time om dagen på sitet.
Facebook har udfordret Google ved at opbygge en omfattende platform til annoncering og ved at benytte Microsofts Bing-motor som intern søgemaskine på sitet. Derudover peger rygterne på at Facebooks Project Titan vil opgradere Facebooks besked-system til at kunne tage konkurrencen op mod Gmail.
Kort fortalt er Facebook blevet en markedsføringsplatform, der er svær at komme uden om. Mød op og hør Roslyn Laytons gennemgang af hvordan virksomheder kan bygge websites og applikationer på Facebooks platform og få direkte kontakt til de mange brugere og potentielle kunder.
Roslyn Layton har hos Coremetrics i Silicon Valley opbygget erfaring med sofistikeret måling og analyse af online markedsføring for virksomheder som Macy's, BankAmerica og Cisco og universiteter som Stanford og MIT. Hun har flere års erfaring med Evidence-Based Marketing og har bidraget til bøgerne Search Engine Marketing og Key Performance Indicators for Search Engine Marketing.